Det at gå fra barn eller ung til voksen handler dybest set om accepten af ens voksne pligter. Ved at blive voksen mister man også en del af ens uskyldighed. Man træder væk fra den barnlige, velkendte glæde og ud i et ukendt, måske skræmmende farvand. Her skal man selv navigere, og det bliver kun nemmere med tiden.
’Ringen’ er en novelle. Den blev skrevet af Karen Blixen i 1958, og stammer fra samlingen Skæbne-Anekdoter.
Temaet ’overgangen fra barn til voksen’ (Barn><voksen) er det centrale tema i novellen. I mødet med fåretyven gennemgår Lise en psykisk og personlig modningsproces: Hun bevæger sig fra at have været et uskyldigt og uselvstændigt barn, der lever i en drømmeverden, til at være en selvstændig og seksuelt bevidst voksen kvinde. Under det centrale tema er der undertemaer. Disse er f.eks. uskyldig><syndig, uvidende><vidende og uselvstændighed><selvstændighed. Alle disse er en del af Lises personlighed, og repræsenterer alle mødet med fåretyven, før og efter. Disse temaer gør teksten meget relevant, da de er nemme at relatere til. Selvom teksten er gammel er det stadig ting alle oplever. Alle mennesker gennemlever det at gå fra barn til voksen og de forskellige ting der følger med, så man kan nemt sætte sig i Lises sted.
Det er gratis at oprette en konto