Hvornår er det ensomheden rammer? Og hvordan håndterer man denne redsælsfulde følelse?Alle har prøvet at være ensom.Ensomhed er en forfærdelig følelse af at være alene og udelukket, man føler sig helt tom indeni og længes efter andres selskab. når du føler dig ensom får man tit smagen af dårlig samvittighed man ærgrer sig over at man ingen venner har, at man ikke er lige så gode som dem og man føler at man skal ændre sig for at føle sig accepteret.Det lidt ligesom at blive kastet ned i dybt vand uden at kunne svømme og langsomt synker du længere og længere ned. Til sidst er du helt nede hvor du må vente på personen med de rigtige kræfter til at få dig op igen, men det er ikke altid det sker med det samme. Ensomheden har ingen grænser, den kan være overalt og komme ind alle steder. Den kan trænges ind hos alle sær blandt ældre, familiemedlemmer til en afdød eller patienterne på sygehusene. frygten for at dø af ensomhed. frygten for ingen er der til at sidde og snakke med en og ingen der kommer og besøger en.
Er det ens egen skyld man føler ensomhed? Er det ikke ens eget ansvar at skabe venskaber? Problemet kan være at du kan føle dig ”anmassende” ved at påtvinge andre mennesker deres selskab, men er det ikke vores alle sammen ansvar at være opmærksomme på hinanden, og sørge for at vi alle har det godt? Eller er det op til en selv at finde nogen der vil være i dit selskab? Er det dit ansvar at hjælpe dem der føler sig ensom? Vi har vel alle et medansvar for hinanden, så ingen føler sig udenfor gruppen og alene, ikke?
Det er gratis at oprette en konto