I dag vågnede jeg op til en virkelighed, som jeg aldrig fandt mulig. Danmark er besat, og selvom solen skinner som den plejer, er luften tyk af en dyster stemning.
På min sædvanlige rute på vej til skole var der som om, lydene var dæmpet. Folk gik stille rundt som tavse vidner til en forandring, som ingen forventede. Som om alt glæden var blevet matte.
Skolen, normalt et sted for læring, havde en underlig stemning. Lærerne fortsatte med undervisningen, men ingen lærte noget, for alles hjerner var fyldt med bekymring og frygt.
Efter skole samlede jeg mine ting. At gå ud fra skolens areal var nu som at træde ind i en film, en dårlig film. Hver skridt og hvert åndedræt blændede sammen til en stor grå masse.
Jeg kan ikke undgå at spekulere på hvordan mit liv vil ændre sig.
Uvished fylder mine tanker og jeg kun håbe dette kapitel snart slutter.
Hilsen
[NAVN A]
Hvad gjorde størst indtryk på mig
Det, der gjorde størst indtryk på mig, var, hvordan Johannes' farfar modtog ham med åbne arme og inviterede ham ind i sit hjem. Han tillod endda Johannes at overnatte der. Udover dette beskyttede farfaren også Johannes under bombningen af den franske skole. Det gjorde også indtryk på mig, at Johannes kunne rejse i tid.
Det er gratis at oprette en konto