Jeg lever i en verden, hvor sproglige kompetencer er en væsentlig forudsætning for, at vi kan kommunikere og dermed indgå i sociale relationer med andre mennesker. Men hvor tit tænker vi egentlig over det danske sprog, vi bruger i hverdagen? Mens vi alle går og tænker over vores sprogbrug, så ændrer og udvikler det danske sprog sig også ekstremt meget. Engang var "De" og "Dem" ikke kun forbeholdt dronningen, men blev brugt af alle, selv vores nabo, men hvis vi gør dette i dag, vil det virke helt sært. Sproget er nu blevet mere uformelt, og vi bruger alle "du" med hinanden. Denne ændring var med til at fjerne noget af den identitet vi, alle havde udenfor sproget.
Nogle gange tænker jeg bare over, hvordan vi alle har vores helt egen "boks" i sproget. Det er lidt som når vi leger, og hver af os har sin egen plads i legen. Men når vi snakker om, hvilken "boks" vi hører til i sproget, så handler det ofte om de traditionelle ord for drenge og piger, "han" og "hun." Jeg føler mig godt tilpas i min lille "hun/hende-boks," og der er sikkert mange andre, der også gør det. Men hvad med dem, der ikke føler, at de passer ind i nogen af de "bokse," dem der hverken føler sig som drenge eller piger?
Det er gratis at oprette en konto