Mellemkrigstiden i Danmark strakte sig fra slutningen af 1. verdenskrig i år 1918 til begyndelsen af 2. verdenskrig i år 1939. I denne periode var Danmark meget præget af arbejdsløshed, og det skabte krise. Perioden var præget af række litterære strømninger, der afspejlede sig i samtidens udfordringer. Mellemkrigstiden i Danmark var en tid med , hvor mange forandringer skete i samfundet, og litteraturen afspejlede dette. Der var grundlæggende to hovedlinjer i litteraturen i perioden.
Den første retninglinje var den socialrealistiske retning, der havde til formål at skabe oplysning om arbejderbevægelsen og socialismen. Forfatterne havde en stærk politisk holdning og beskæftigede sig med sociale problemer og forhold set fra et arbejderperspektiv.
Den anden linje var mere eksperimenterende og moderne i sin tilgang, nemlig kulturradikealisme. Litteraturen, der tilhørte i denne linje, fokuserede på det moderne samfunds udfordringer, individets tanker og følelser.
Socialrealismen var en bevægelse, der opstod i 1930´erne i USA. Socialrealismen fokuserede på at vise arbejderklassens liv og vilkår gennem litteratur og kunst. Det var baseret på en socialistisk tankegang og havde til formål vise, hvordan de underprivilegerede leverede. I Danmark fik bevægelsen stor indflydelse på kunst og litteratur, hvor flere forfattere var en del af bevægelsen.
Kulturraealisme eller kulturredikalisme var en betegnelse for en kulturel bevægelse, der opstod i Danmark i starten af 1900-tallet. Den ønskede mere frihed og lighed i samfundet. Bevægelsen kom ud af det moderne gennembrud og var inspireret af den tyske fremskridtbevægelse. Bevægelsen havde stor indflydelse på dansk kunst og litteratur i årtierne efter.
Det er gratis at oprette en konto