I den seneste tid har vi læst et romanuddrag ” barnet leger ved stranden” fra 1937. Romanen er skrevet af H.C. Branner. Det er et uddrag af romanen af samme navn.
Form:
Romanuddraget er en jeg-fortæller, fordi forfatteren skriver sådan at vi kun for at vide hvad der sker fra fortælleren side, f.eks. ”Saa paa en Maade kan man sige at min Forelskelse begyndt i den tidlige Barndom” ( side 2, linje 43)
Denne sætning fortæller os kun noget om hans følelser, vi for intet at vide om hvordan Birgitte tænker om ham, og hvad hun føler for ham, eller hvordan det er fra hendes synsvinkel. Hvis vi fik noget at vide om Birgittes følelser, ville fortælleren hedde alvidende, og det ville ikke være Claus der fortæller.
Romanuddraget er skrevet i datid, fordi fortælleren Claus fortæller os om den gang det skete, det ville sige at det han fortæller er sket og det sker ikke præcist nu.
f.eks. ” Jeg husker min Far engang sagde ved middagsbordet” (side 1, linje 2) hvis dette skulle fortælles i nutid skulle det være siger i stedet for sagde.
Der også er flashback i teksten og det ville sige man tænker tilbage. F.eks. ”jeg husker at Lissie engang talte ti eller tolv i Løbet af en time” ( side 1, linje 25) har tænker Claus tilbage hvordan budene kommer med deres regninger.
Det er gratis at oprette en konto