Kropsidealer og selvaccept i en uperfekt verden

Store bryster, lille talje, stor numse, ingen strækmærker, ingen appelsinhud, ingen

kropsbehåring osv.

Listen af urealistiske kropsidealer i 2023 er uendelig lang.

Verden forventer, at vi kvinder er tynde, men har en stor røv og store bryster, og når

du tilfældigvis har dem, så klager de over, at du ikke har en flad mave. Synes du

ikke, det er absurd? Hvorfor pokker tillader vi overhovedet disse idealer, eller

hvordan kan det være, at selvom jeg ved, at det er absurd, så bliver jeg alligevel

påvirket af det?

Jeg plejede at vågne op hver morgen med en skyldfølelse, Skyldfølelsen over at

have spist 100 kalorier mere ved aftensmaden end jeg skulle, skyldfølelsen over at

spise det stykke chokolade, som jeg havde lovet mig selv ikke at røre ved,

skyldfølelsen over ikke at gå til fitness, bare for en gangs skyld, skyldfølelse over

ikke at være så tynd som de andre.

Så længe jeg kan huske, har jeg altid været større end mine venner.

På legepladsen var jeg altid den, der gyngede dem, for at mine såkaldte "venner"

jokede med, hvordan jeg ville bryde gyngen, hvis jeg sad på den. Selv min

bedstemor brokkede sig hele tiden over, hvor tyk jeg var, men alligevel lavede hun