Ser man tilbage på den gang med var lille, var alting nemt, ingen problemer, og man kunne tillade sig at gøre alt. Livet var nemt. Jeg husker alle de gange man kom kørende på sin røde tre hjulede cykel, hvor man ikke tænkte over alle de kompliceret ting som nu. Man kunne æde græs foran en hel befolkning, uden de satte spørgsmål tegn ved det man gjorde.
Da jeg var lille ville jeg hellere ud og klatre i træer og lege politi og røver, end jeg ville sidde og lege med barbiedukker. Jeg var tit familiemor på deltid, 2 børn, og en mand, og fordi der ikke kunne være flere med i vores lille ”familie” blev en af kammeraterne nød til at lege vores hund. Min bedsteveninde hed Camilla, og vi var uadskillelige, vi legede sammen hele tiden. Jeg troede på hende da hun sagde vi ville være bedsteveninder for altid.Jeg troede på min mor når hun sagde Tandfeen tog mine tænder, når min far sagde at han var den klogeste i hele verden. Jeg troede, at man fik firkantet øjne af at se for meget tv, så jeg sørgede altid for at lukke øjnene ind imellem. Sangen ”Lille Peter Edderkop” gjorde at jeg troede at alle edderkopper hed Peter.Jeg var bange for at min finger ville sige fast i min næse når man pillede næse, for det fik man fortalte igen og igen af ens forældre, bedsteforældre, søskende osv. Jeg troede, at alle drenge havde drengelus, og at lyserød kun var en pigefarve. Jeg troede, at alle blev 100 år gammel. Jeg troede at mit legetøj kunne tale, eftersom de kunne i filmen “Toy story”. Jeg troede at der altid var guld forenden af en regnbue.
Det er gratis at oprette en konto