Når jeg står foran spejlet, er jeg taknemmelig for at være som jeg er. Jeg bruger ikke så meget tid på at gøre noget ud af mig selv, som mange andre måske gør. Jeg bliver ikke ked af det eller ønsker, at jeg ville være en anden.
Jeg accepterer bare mig selv som jeg er, fordi det bliver man nødt til. Hvis man bruger alt sin tid på at ønske om noget andet en man har, så kommer man ikke særlig langt i min mening.
Jeg tror at især at det findes mange piger som ikke er taknemmelig for deres krop eller udseende. Grunden til det kunne måske være pga. alle medierne. Når redigeringsmanden til et photoshoot sidder og gør ansigtet og kroppen perfekt, tror jeg ikke han sidder og tænker på alle 13 årige piger ude i verden han kan komme til at påvirke.
Piger (og drenge) får så et kropsideal til hvordan fx en pige i 20’erne ser ud. Dette kropsideal er nemlig ikke realistisk på nogen måde, men tværtimod næsten fiktivt. Man ved aldrig hvordan modellens krop så ud før photoshop.
Det kunne være at hun er tyk. Det kan også være at hun er meget tyndere end påvist på billedet. Måske er hendes ansigt fyldt op med bumser. Man ved det ikke og man finder heller ikke ud af det. For bladene og magasinerne skjuler og nægter det.
Det er gratis at oprette en konto