fx når hovedpersonen drømmer om en anden tilværelse eller har forudanelser om fremtiden.
Længsel efter fortiden
fx brug af myter, historiske begivenheder eller barndom, hvor hovedpersonen gøres til følsom helt, og miljøet idealiseres, dvs. forskønnes.
Følsomhed for det skønne
fx når hovedpersonen føler sig særligt tiltrukket af et smukt eller uforklarligt naturfænomen, eller når fortælleren forskønner virkeligheden og idylliserer.
Splittelse mellem drøm og virkelighed
fx når hovedpersonen erkender at være fanget i virkeligheden, hverdagen eller social status og ikke kan komme fri (”Længsel – Fængsel”-dualismen).
Enhedstanken, ånden i naturen
fx når den store natur spiller med i handlingen, eller når hovedpersonen bliver betaget af naturen. Konkret kommer det ofte til udtryk i besjælinger og personifikationer.
De gamle helte, græsk og nordisk mytologi
opfattes som scener for fortællinger, hvor helte er rene, følsomme og ideelle.
Billedsprog, fx sammenligninger eller metaforer og allegorier
fx fantasiens længsel mod højere idealer end dem, der herskede i det omgivende samfund. Digteren kunne fantasere sig til anderledes harmoniske tilstande, men kunne ikke realisere dem. Derfor følte den romantiske digter sig som et splittet menneske.
Billedsprogets udgangspunkt er ofte dualismer, vs. modsætninger, der ikke kan eksistere uden sin modpart: ”Det gode – Det onde”, ”Længsel – Fængsel”, ”Hjerte – Smerte”, ”Hovmod – Ydmyghed”.
Det er gratis at oprette en konto