Min bror på dengang 11 år, sprang sammen med nogle venner en postkasse i luften. Ilden spredte sig til huset, og hvis ejerne ikke havde været hjemme, kunne det være gået rigtig galt. De tre drenge betalte dengang erstatning, og havde derefter en alvorlig snak med deres forældre. Men hvis det havde været i dag, havde det nok set værre ud for min bror og hans venner…
Regeringen har netop med opbakning fra DF og Socialdemokratiet, gjort det muligt at sætte børn ned til 10 år, i forbedringsforløb i op til 4 år. De vil sænke aldersgrænsen, så børn ned til 10 år kan blive anbragt, på lukkede institutioner.
For det første skal det slet ikke komme på tale at straffe børn helt ned til 10 år, da det kan påvirke dem resten af livet. Børn som bliver fjernet fra den ”almindelige” hverdag, har større chance for at ende ud i endnu mere kriminalitet, og de vil aldrig få den barndom som et barn har brug for. For det andet viser en undersøgelse at forældre som ikke viser nok omsorg overfor deres børn, og viser afstødende adfærd, har større risiko for at få børn som ender ud i ungdomskriminalitet. Kriminelle familiemedlemmer, vold i familien og teenager mødre, er også årsager der øger risikoen for ungdomskriminalitet. Derfor er det vigtigt at vi i stedet for at straffe de små stakler, tager hånd om problemet, og forebygger kriminaliteten. De bliver jo ikke mindre kriminelle af at bruge deres barndom i fængsel. Tværtimod har både Socialpædagogerne og andre gennem forskellige undersøgelser påvist, at det er den tidlige behandlingsindsats, der både virker og kan betale sig. Det er absurd at anbringe 10-årige børn, sammen med op til 20-årige unge, som hverken fagfolk eller politikere for slet ikke at tale om børnenes forældre, i øvrigt mener, burde være muligt. Ingen andre steder inden for anbringelsesområdet i Danmark, anbringer man 10-årige børn sammen med 20-årige unge, som er sigtet/dømt for alvorlige kriminelle handlinger, svært personlighedsforstyrrede og/eller socialt utilpassede. Der er derfor stor grund til at være bekymret for, at disse børn vil være i risiko for at blive negativt påvirkede af samværet, med de meget ældre børn og unge på de sikrede institutioner.
Det er gratis at oprette en konto