Genregulering, mutationer og økologiske interaktioner

Tilstedeværelsen af H2O2 påvirker PerR’s tertiære struktur således, at det ikke folder sig om

DNA-sekvensen for katalase og hindre en transkription, mens manglende H2O2 resultere i at

RNA-polymerase bliver blokeret af PerR til at kunne starte transkriptionen, hvorefter en

translation og færdigt protein og enzym ikke kan finde sted. På den øverste halvdel af figuren ser

vi, at når H2O2 ikke er tilstedet, så får PerR en sådan tertiær struktur, der gør, at den kan lukke

sig om DNA’et, der koder for katalase. Det betyder, at RNA-polymerase ikke kan sætte sig på,

hvad der muligvis kan være promoteren af genet, da RNA-polymerase ikke har brug for en

primer. (Yubio A, s.8982). RNA-polymerases er en del af transkriptionen i proteindannelsen.

Her sætter den sig bryder bindingerne mellem sense og anti-sense strengene for herefter at bruge

baseparreglen på anti-sense strengen til at skabe en kopi af sense-strengen (Yubio A, s.891). På

figuren kan vi dog nu se, at PerR blokere for at RNA-polymerase kan sætte sig og starte

transkriptionen. På denne måde bliver genet ikke aktiveret og der kan heller ikke ske en

translation af mRNA’et til et protein og katalase bliver dermed ikke dannet. Nederst på figuren

kan vi derimod se, at når hydrogenperoxid er til stedet, så får PerR proteinet en anden tertiær