I slutningen af 1800-tallet var Danmark præget af markante klasseskel inden for landarbejderstanden. Landarbejdernes levevilkår var præget af hårdt arbejde, fattigdom, ringe boligforhold og begrænsede muligheder for social mobilitet. Landarbejderne udgjorde en stor del af den danske befolkning og spillede en afgørende rolle i landbruget, der på dette tidspunkt var landets primære erhverv.
Klasseskellene blandt landarbejderne var tydelige og afspejlede sig både i arbejdsvilkårene, den sociale status og økonomien. På den ene side var godsejerne, som havde adgang til økonomiske ressourcer, politisk magt og som ejede store jordbrugsarealer. På den anden side stod landarbejderne, der ofte levede under usikre vilkår. Nogle landarbejdere havde selv ejerskab over noget jord, og kunne derfor klare sig med en smule lønnet arbejde ved siden af deres eget landbrug. Andre var afhængige af deres arbejde og havde sjældent ejerskab over jorden eller de produkter, de dyrkede, så derfor måtte de forsøge sig med at få arbejde året rundt, for at kunne skaffe tilstrækkelig med levebrød til hele familien.
Land arbejdet var sæsonpræget og krævede derfor lange arbejdsdage under barske forhold. Mange arbejdede derfor som daglejere ved siden af deres eget landbrug og det medførte at der ingen garanti var for fast ansættelse med penge hver dag hele året rundt.
Det er gratis at oprette en konto