Der ønskes en redegørelse for urbaniseringen i slutningen af 1800-tallet, og de forhold som de fattigste i byerne levede og arbejdede under i denne periode.
Herefter ønskes en analyse af hvordan man i skønlitteraturen begyndte at skrive om denne befolkningsgruppe. Samt en analyse af årsagerne til at forholdene ændrede sig.
Til sidst ønskes en diskussion af hvordan vi erindringshistorisk ser på ændringerne af forholdene og den begyndende udvikling af velfærdsstaten i slutning af 1800– og starten af 1900-tallet.
Inddrag bilaget i løbet af opgaven
Bilag: Sygekasseloven af 1892 - Link til sygekasseloven
Indhold
Resumé:2
Indledning:3
Redegørelse:3
Analyse:5
Diskussion:8
Konklusion:8
Litteraturliste:9
Resumé:
Denne opgave undersøger urbaniseringen i Danmark i slutningen af 1800-tallet, samt hvordan det påvirkede det danske samfund i en mere morderne retning. Fokusset i opgaven vil være på, hvorfor og hvordan urbaniseringen opstod, de forhold de fattigste i byerne levede og arbejdede under, samt arbejderklassens levevilkår i storbyerne. Derudover undersøger opgaven, hvorfor så stor en del af befolkningen besluttede at migrere til storbyerne, til trods for, at der var elendige levevilkår. I opgaven vil der blive vurderet og diskuteret, hvordan underklassens forhold har ændret sig gennem perioden, samt hvilken påvirkning ændringen af underklassens forhold havde på det danske samfund. I opgaven er der undersøgt basale oplysninger om urbanisering og dernæst forsøgt at finde en sammenhæng mellem historiske begivenheder i Danmark, herunder, hvorfor og hvordan urbaniseringsprocessen opstod. Igennem opgaven blev det tydeligt, at industrialiseringen havde stor indflydelse på urbaniseringen, samt at befolkningsvæksten på landet var skyld i, at mange søgte til byerne for at finde arbejde.
Det er gratis at oprette en konto