Vi er i dag i højere grad tiltrukket af en adfærd hvor vi søger andre der går efter den samme stemning eller har den samme smag. Fællesskab betyder rigtig meget for en almindelig dansker. En ting der altid har formået at samle og danne fællesskaber, er fodbold.
Fællesskabet spiller en afgørende rolle for fodboldsupportere i Danmark, og det handler ikke kun om selve spillet på banen. For mange fans er fodbold en vigtig del af deres sociale identitet og hverdagsliv.
Fodbold er en central del af den danske kultur og kan derfor betegnes som en del af majoritetskulturen, hvilket vil sige, at det er en vigtig del af vores sociale liv i samfundet. Stort set alle danskere går i en vis grad op i fodbold. Uanset om man selv spiller eller ser fodbold, er det en aktivitet, som man har en relation til. Samtidig findes der mere specifikke fællesskaber inden for fodboldverdenen, hvor dedikerede fans samles omkring deres klub. Disse fællesskaber kan betegnes som subkulturer, fordi de har deres egne normer, værdier og ritualer, som adskiller dem fra majoritetskulturen.
Ser man på tallene fra tabel 7, bliver det tydeligt, hvor stor en betydning fodbold har for mange supportere. Hele 75% af fansene svarer, at holdet enten betyder "alt eller næsten alt" (31%) eller "meget" (44%) for dem. Det viser, at fodbold for mange ikke blot er en fritidsinteresse, men en livsstil og en essentiel del af deres identitet. Når man er en del af en fankultur, er det ikke kun sporten, der er i fokus men også fællesskabet og de sociale relationer, der dannes gennem det at være fan.
Det er gratis at oprette en konto