Fiktive fremstillinger af mennesker, der falder udenfor normen
I et samfund findes der grænser for hvad der antages, som normalt og hvad der ligger udenfor. Grænserne er sjældent faste de formes af værdier, kulturen og normer. Alligevel har det en enorm betydning for det enkelte individ, fordi de er med til at afgøre hvem der bliver accepteret, og hvem der stemples som ”anderledes.” i litteraturen er forskellen mellem det der regnes som normalt, er det der ligger udenfor et vigtigt tema. Gennem tiden har historier givet stemme til dem, der ikke helt hører til, de ensomme, udstødte og anderledes. Litteraturen bliver på den måde et sted, hvor vi som lærer kan reflektere over hvad det betyder at være menneske. Når forfattere skriver om mennesker, der falder udenfor normen, handler det ikke kun om deres svagheder. Det handler også om at udfordre de regler og værdier som samfundet bygger på. Gennem en fiktiv outsider kan vi som læsere se fællesskabet udefra og overveje hvad der egentlig kræves for at høre til.
Hvilke uskrevne regler styrer vores liv og hvad sker der når nogen ikke længere passer ind? På den måde bliver litteraturen et ”spejl” der både viser og udfordrer de normer vi lever efter. i fiktionen bliver mennesker der falder udenfor oftest brugt som symboler på det, som vi frygter eller ikke ville se i os selv. Det kan repræsentere skyld, skam, sygdom, fattigdom eller bare det at være anderledes, alt det som samfundet forsørger at skjule for at bevare ”ordenen.” I mange nye fortællinger vises udstødelsen ikke kun som en konkret handling eller forbrydelse, men også samfundets behov for at skelne mellem ”os og ”dem”. Outsideres bliver derfor en yderst vigtig figur som viser hvordan et fællesskab fungerer, og hvilke konsekvenser det har for dem der står udenfor.
Det er gratis at oprette en konto