Der er noget meget ironisk ved, at vi som en af verdens tryggeste lande alligevel bliver opslugt af
den mørke og dystede krimigenre. Og danskere forbinder ”hygge” med mange ting, selv historier
om mord, vold og menneskelig ondskab er nogle af dem. Krimigenren fylder mere end nogensinde
før på bestsellerlisterne, i biograferne og på tv-skærmene. Det er næsten blevet en national
hyggetradition at lave kaffe, tænde stearinlys og slå sig ned foran en serie om en seriemorder. Men
hvorfor er krimier så populære? Hvad er det der gør, at vi frivilligt opsøger det uhyggelige? Det
undersøger jeg i denne opgave med udgangspunkt i Carsten Andersens artikel “En seriemorder og
en kop kaffe, tak” fra Politiken (2010).
Søren Sveistrup, som er hovedforfatteren bag bogen Forbrydelsen, mener at krimier reflekterer til
vores psyke, fordi de handler om menneskelige drifter. Han mener altså at vi kan “identificere os
med gerningsmanden” fordi vi alle rummer menneskelige impulser, som vi normalt ikke handler på
og som har ingen konsekvenser. På samme tid fungerer genren moralsk korrekt, fordi forbryderen
altid bliver fanget til sidst.
Gyldendals direktør Johannes Riis har en anden forklaring, her forklare han at vi læser krimier,
fordi vi lever i et ekstremt trygt land. Han henviser til Liza Marklund, der siger at man ikke læser
Det er gratis at oprette en konto