Bjørnen – såvel den brune bjørn om den sorte bjørn – går i hi 3-5 måneder (i Nordalaska op til 7 mdr.) uden at spise, drikke, urinere eller defækere. Alligevel lider den ikke af urimæ, og den har et meget begrænset muskeltab, så muskelkraften ikke falder væsentligt, og den udvikler ikke osteoporose. Kropstemperaturen synker kun nogle få grader til 31-35°C (i modsætning til de fleste pattedyr i dvale). Dette er betydningsfuldt, da den umiddelbart kan vækkes og flygte, hvis den forstyrres.
Hjertefrekvensen reduceres derimod kraftigt fra det normale 40-50 slag/min i hvile om sommeren til 8-10 slag/min (2-4). Oven i købet præsterer hunnen at kunne føde og amme 1-3 unger!
Hvilke mekanismer er der på spil? - Kan de overføres til gavn i den humane fysiologi/patofysiologi? Der har været spekulationer vedr. behandling af uræmi, osteoporose, fedme og hyperkolesterolæmi, inaktivitetsatrofi samt faktorer af betydning for rumflyvning og organdonation.
Der er beskrevet fire faser i bjørnens årlige cyklus:
1. Dvale (hibernation)
2. Walking hibernation
3. Normal aktivitet
4. Hyperfagi
I dvaletilstanden forbrænder den op til 4.000 kcal/dag (17.000 kJ/dag) (2, 3). Dette svarer til et vægttab på ~400 g fedt/dag (3, 7), mens der kun sker et minimalt tab af fedtfri legemsmasse (3, 7, 8). Fedtforbrændingen giver varme (hiet er ganske dårligt isoleret), energi til proteinsyntese og bidrager med væske til modvirkning af det respiratoriske væsketab.
Det er gratis at oprette en konto