Udarbejdet i samarbejde med: [NAVN B], [NAVN C] og [NAVN A].
Indledning:
Vand er en meget vigtig ressource for planter, men det er også en ressource der ikke er nem at få fat i. Derfor har planten gennem mange år tilpasset sig fysiologisk og strukturelt. Det er blandt andet at forstørre vandindtagelsen, og gøre vandtabet mindre. Til det første eksempel hjælper det med rodhår, og til den anden spalteåbninger.
Til det der kan øge vandindtagelsen hos en plante, hører rødder der kan nå langt ned i jorden og finde vand. Jo større rodnettet er, jo større vandindtagelse sikre det planten. Kaktusser, sukkulenter, kan lagre vand i gode vandperioder, og gemme det til dårligere vandperioder. Dette er for eksempel vigtigt som ørkenplante.
Disse plantearter, ørkenplanter, har en fysiologisk mekanisme der hjælper til et lavt vandforbrug. De kan optage CO2 om natten gennem deres åbne spalteåbninger, og gemme det i deres celler som organisk syre. Dagen efter lukker ørkenplanten sine spalteåbninger, og fotosyntesen kører på den gemte vand.
Temperaturen er også en vigtig faktor i forhold til planters vandhusholdning. En høj temperatur vil give en høj fordampning (vandtab). Derfor kan udviklingen af reflekterende overflader på planternes blade, som hår og voks, ses som en tilpasning, da det begrænser opvarmningen af bladene og holder fordampningen nede. Hår på bladene nedsætter samtidigt vindhastigheden omkring bladet, og dette begrænser også fordampningen.
Det er gratis at oprette en konto