Mine duftlys er tændte, men det er så svært at dufte, når mine næsebor er fyldt med snot. Det er også snart efterår, men jeg føler at det er allerede er efterår. Der er intet sol eller nogle blå luftige skyer. Det eneste der er mørke skyer og vinden der blæser mod buskene. Sådan et vejr gør en nedtryk.
Jeg sidder på min kontorstol ved mit skrivebord, hvor der ligger min computer og et ark med teksten ”Tabernarren,” som står foran mig. Jeg sukker kort over det. Teksten beskriver om venskab, en lyst efter at være bedst og være misundelse. Og, at selv de dygtige, kan være bange for at tabe.
Min opgave er at skrive et essay om denne tekst. Vi har fået at vide meget om at skrive et essay, men en eller anden grund, så kan alle de ord ikke komme i mit hoved, men jeg har forstået en smule af det, tror jeg…
Vi havde næsten brugt en hel time på at gennemgå, forklar og lære, hvordan man skriver et essay. Det er en meget svær genre, som læreren forventer at vi kan skrive og at man presser sig for at lave den eller er det bare mig selv der forventer, at jeg kan skrive et essay, og at jeg skal presse mig selv for det. Denne forventning, som inderst brænder for. Er det mon sådan Morten og Brian har det? Er de bange for at skuffe sig selv eller andre?
Det er gratis at oprette en konto