Mit vindue står åbent, og en blid brise blæser ind i mit værelse, mens fuglenes
sang giver en fornemmelse af fryd og glæde. Solen kigger blidt frem bag skyerne
og giver en dejlig og behagelig belysning i mit værelse. En belysning som minder
en om, at foråret nu endelig er på vej. Jeg sidder med hovedet nedsunket over
teksten ”Tabernarren,” en tekst, som beskriver venskab, en stræben efter at
være bedst og misundelse. Og også, at selv de dygtige, kan være bange for at
tabe.
Min opgave er at skrive et essay om denne tekst. Vi har brugt utallige timer på at gennemgå,
forklare og lære hvordan man skriver et godt essay. Derfor skulle man tro, at vi
var blevet eksperter indenfor området. Dette medfører, at forventningerne
stiger. Eller måske er det bare min egen forventning til mig selv, som stiger.
Denne forventning, som man så inderligt brænder for at indfri. Er det mon sådan
Morten og Brian har det? Er de bange for at skuffe sig selv? Måske på grund af at forventninger bliver højere, når der kommer en klog dreng ind i klassen?
Mange tanker flyver rundt i hovedet på mig. Blandt andet frustration. Jeg ved
ikke hvad jeg skal skrive. Jeg lukker øjnene, tager en dyb indånding og åbner
Det er gratis at oprette en konto