… han vågende med et brag, han lå i den kolde kiste oppe på det støvede loft og kunne dårligt nok rejste sig op. Det føltes som om han havde sovet i flere hundrede år. Han prøvede at rejse sig op men han var for svag. Han kaldte på hjælp men ingen kunne hører ham, han var så sulten og så trøstig at han ikke kunne tænke klart, han blev ved med at tænke på mad og noget at drikke. Han hørte nogen neden under, det lød som nogen unge drenge og piger der gik og snakkede. Han prøvede lykken igen og råbte lige så højt han kunne ”HJÆLP”, han hørte lige pludselig nogen på vej op af trappen og råbte igen, denne gang var der nogen der råbte igen. Han prøvede at rejse sig igen men stadig intet held. Der kom en ung dreng og en ung pige ind ad døren og kiggede sig hurtigt omkring og kunne intet se, han råbte igen og så kom de unge hen til kisten og kiggede ned og se den lille krumbøjede mand der lå hjælpeløs nede i den lille kiste. Han bad om hjælp med at komme op af kisten, de unge hjalp ham op af kisten, da han kom op af den kunne han ikke strække sig helt op. Han prøvede og prøvede men han kunne slet ikke. Han valgte ikke at tage til lægen fordi han ikke helt vidste hvad han så skulle sige og han var meget bange for at blive til grin. Han havde til gengæld de to unge mennesker til at hjælpe ham, han havde en gammel pinebænk og så oppe på loftet. Han lagde sig og bedte så den unge dreng om at spænde ham fast og begynde at skrue på håndtaget, hans knogler var så svage at de ikke kunne holde til det så de flækkede over det hele. Han led så meget at de unge ikke kunne klare at se det mere så de valgte at stikke af. Manden kunne ikke klare de pinsler han kom ud for og valgte derfor at ligge sig tilbage i sin kiste lukke og låse den indefra. 5 år senere.
Det er gratis at oprette en konto