Grundloven som den gang hed, Danmarks riges grundlov, blev underskrevet af Frederik den 7. den 5.juni 1849. Grundloven indeholder regler om, hvordan andre love skal blive til, og en masse rettigheder for borgerne, ligesom den indeholder nogle regler som Folketing og regering skal overholde.
Grundloven bærer præg af, at den i dag er 54 år gammel, og at grundstenen, som Grundloven fra 1953 er bygget på. Det er ganske få sociale rettigheder, den nuværende grundlov indeholder. Grundloven er den dag i dag utrolig vigtig for det danske demokrati.
Før i tiden var det sådan at kongen havde den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Fæstebønderne skulle lide og arbejde for herremanden i op til flere dage, gratis.
Derefter truede de ham med at slå ham ihjel begrund af alle de urimeligheder.
Det endte så med at kongen ikke fik ansvar til regeringens førelse.
Kongen valgte at kun ministrene havde ansvar for regeringens beslutninger og kongens underskrift var kun gyldig hvis en minister også havde underskrevet.
Kulturministeren Monrad i 1848 skrev magtens tredeling til den danske grundlov, og er fastslået at den lovgivende magt ligger hos kongen og Rigsdagen i forening.
Kongen fik også den udøvende magt og domstolene fik den dømmende magt.
Det er gratis at oprette en konto