Coping problem noter

Problemerne med coping begrebet er at det lægger vægt på en overvejnde bevidst kognitiv forarbejdning af en stress-situation, men klinisk erfaring viser at mange patienter klarer en situation ved hjælp af ubevidste mekanismer, hvor de for eksempel benægter eller fortrænger den ydre realitet. Undersøgelser af patienter før operation har vist at de der forberedte sig på operationen bl.a ved at søge information om indgrebet havde flere stressreaktioner og bivirkninger i efterløbet end de der var benægtende og forsøgte at skubbe sygdommen ud af bevistheden (Janis 1958. Andre undersøgelser har vist at de patienter so9m fik en detaljeret kognitiv orienteret information om operationen havde flere bivirkninger under opvågningen end de der blot fik en rutinepræget information (Elsass et al. 1987a, b, elsass 1990) Man havde forsøgt at tage højde for denne ubevidste form for coping ved at inkludere den under den emotions-orinterede holdning, men det har ikke altid givet støre klarhed om hvilke overordnede psykiske begrebet tilhøre. I en videnskabelig sammenhæng har coping en neutral værdi, og man kan ikke på forhånd sige, at nogle copingstrategier er bedre end andre. En strategi som er effektiv stress-bekæmper i en situation kan være ineffektivt i en anden (Lazarus og folkman 1984:185) f. eks vil en forsvarspræget fornægtende holdning have store omkostninger ved mindre sygdomme og resulterer i at patienten aldrig lærer at leve med sin situation. Hvorimod nogle patienter med alvorlige terminale lidelser kan have gavn af en overdreven optimisme og idyllisering af situationens alvor. Bl.a har Taylor (1983) eksempler på at nogle kræft patienter trvies bedre og måske lever længere hvis de opretholder en overdreven positiv tro på helbredelse Coping er således et meget sammensat fænomen, som både indebærer bevidste og ubevidste emotionelle og kognitive processer. Det er et spørgsmål om man ved hjælp af copingbegrebet får en bedre forståelse af dette komplekse samspil. Et af de store porlbemer med copi8ng forskningen er at den har taget udgangspunkt i en adfærdsorienteret holdning hvor der er blevet lagt vægt på at reaktionerne kunne kategoriseres, bl.a for at kunne påvise statistiske sammenhænde. Bestemmelsen af copingbegbegreberne er som regel foregået ved at man har stillet en række spørgsmål til personer som har været udsat for bestemte afgrænsede stress situationer og bedt dem om at blive kategoriseret i grupper som for eksempel direkte handling, afstandtagen, søge social støtte, søge information, reagere med skyld, koncenterere sig om de positive sider, etc. Men jo flere undersøgelser man har lavet jo flere kategorier er der blevet opståe; nogle af dem har indbyrdes statistisk signifikante sammenhænge, men de er ikke særlig overbevisende og det er aldrig rigtig lykkedes at få dem samlet i entydige overordnede begreber (se f.eks. Lazarus og Folkman 1984:318)