Stress og coping: analyse af Jesper Asholts sag

Du bedes redegøre for begreberne stress, coping og forklaringsstile gennem udvælgelse af relevant psykologisk teori.

Stress er noget, som kan have indflydelse på din dagligdag. Når man snakker om stress, skal man vide at der er forskelle på akutstress, som er meget normalt. Derudover kan den langvarige stress være skadeligt for helbredet. Stress kan fremkomme af flere ting såsom, ens egne tanker, hvor det udvikler sig til angst og panik. Når dette sker, føler det, som om man ikke har kontrollen og styr på tingene. Stress kan også fremkomme af ydre faktorer, som ens arbejdsplads, partneren eller dødsfald.Coping er kortsagt den måde vi håndterer stress på. Coping handler om de forsøg, hvor vi nedbryder stress, og hvor de mislykkedes. Coping er to ting kaldet, problemfokuserede- og emotionsfokuseret coping. Problemfokuserede coping betyder, at man ændrer situationen man er i, så man kan formindske stressen man er i. Emotionsfokuserede coping betyder, at man forsøger at behandle de ubehagelige følelser vi har og dermed ikke den situation vi står i. Det er det der gør de to coping begreber forskellige.

Der ønskes en analyse af teksten Jeg troede, jeg var lavet af jern med fokus på ovennævnte begreber.

” For i øjeblikket samler han på roller, som giver ham overskud.” (l 32)I dette citat kan det analyseres at Jesper Asholt benytter sig af den problemfokuserede form for coping, i det har prøver på at formindske den stress han er i. Han vælger de roller, som vil give ham glæde og overskud, som så ikke vil forårsage stress. ” Han mener, krisen var forårsaget af akut stress på grund af røveriet, søvnløsheden og ugerne med stort arbejdspres, hvor han ikke blev hørt, selvom han gentagne gange bad om hjælp.” (l 95) Med dette citat kan fortælles, at Jesper har været stresset igennem sit forløb. Han beskylder sin arbejdsgivere for det, da han havde bedt om hjælp flere gange, men fik intet. Jesper led af psykisk kronisk stress, da han lider af træthed, angst, hukommelsestab, udmattelse og indre uro. ” Jeg har været et positivt og optimistisk menneske, så jeg kunne ikke genkende de opgivende sider, som jeg nu opdagede, siger Jesper Asholt.” (l 90)