Digtene “ Jeg ser nu i Nat- “ af Morten Nielsen og “ Vrede unge mænd” af Ole Wivel er begge skrevet af forfattere, der er født omkring 1920. De berører begge i deres digt døden, men med en noget forskellig indgangs vinkel. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at det ene digt “ Jeg ser nu i Nat ” er skrevet under 2. Verdenskrig, mens “Vrede unge mænd “ er skrevet ca 15 år senere i fredstid. Morten Nielsen benytter sig af de mere dystre aspekter, som om han har døden tæt inde på livet. Ole Wivel derimod har nærmest et romantisk syn på døden, som et spændende alternativ til hverdagens kedsomhed.
I digtet “ Jeg ser nu i Nat-“ af Morten Nielsen lægger han ud med at fortælle, at døden er tæt på. Det gør han ved sætningen “ hans (Guds) udstrakte hånd er rede til at skille støv og ånd (krop og sjæl)”. I de næste linier får man indtrykket af, at døden kunne indtræffe i form af selvmord. Han omtaler døden som den store søvns fred, der kan opnås ved “ et snit og lidt blods dryppen”. I næste strofe begynder han at filosofere over, at denne hurtige og evt. selvforårsagede død er en meget brat og uigenkaldelig afslutning på livet. Den afslutter både det, der er sket, og det der måske skulle ske og efterlader kun det totale mørke.
Det er gratis at oprette en konto