Når HIV-virusen trænger ind i kroppen, og vil til at formere sig, vedhæfter den sig på værtscellens
membran med overfladeproteiner til CD4-receptoren og en co-receptor. HIV er ikke en celle, som T-cellen forventer, at det er, og GP120- nøglerne binder sig til CD4 på en sådan måde, at de to celle-membraner bringes til at røre hinanden. De smelter sammen, og HIV er fusioneret med T-cellen. HIV er kommet ind i T-cellens plasma, her kommer et særligt protein i aktion. Dette kaldes revers-transskriptase. Dette protein vil så omskrive den enkeltstrengede RNA til en dobbeltstrenget DNA.
Denne bliver transporteret – af Matrix proteiner – til værtscellens kerne, hvor vira enzymet
integrase splejser virus-DNA’et sammen med værtscellens genom. Den indre proteinkappe dannes og søger ud til T-cellens ydre membran, hvor GP120-nøglerne er med til at bukke cellemembranen rundt om den nye HIV.
Nu er HIV DNA’et en stabil delaf værtscellens arvemateriale. Når værtscellen påbegynder sin proteinsyntese, vil virus generne transskriberes sammen med værtscellens øvrige gener og derved blive kopieret. HIV’s arvemateriale kan kopieres lige så længe, T-cellen lever, idet HIV-arvematerialet befinder sig i T-cellens DNA. Det er kendetegnende for vira, at de benytter værtscellens kopieringscyklus til deres egen formering, men HIV gør det særligt effektivt. Af disse kopier dannes vira afkommets genom, syntetiseres virionproteiner, envelopeproteiner og vira enzymer og splejses nye, oversættelige vira RNA-sekvenser.
Det er gratis at oprette en konto