1 / 2 sider - klik for at bladre

DNA, hormoner og kønsbundet arvegang

  • Biologi
  • 2.g el. lign.
  • Afleveret til 7
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

DNA, hormoner og kønsbundet arvegang er en biologi-opgave fra 2019 til 2.g el. lign., afleveret til karakteren 7. Fylder 2 sider (663 ord, ca. 3 min. læsning) og blev publiceret 5. januar 2020.

Gennemgang af menneskets kromosomer, DNA's struktur og proteinsyntesen. Beskrivelse af testosterons funktion som steroidhormon og dets binding til receptorer. Afslutningsvis analyseres en kønsbundet arvegang for forstyrret kønsudvikling baseret på en familiestamtavle.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid redegørelse for DNA, proteinsyntese og hormoners virkning, suppleret med en veludført analyse af kønsbundet arvegang. Giver god faglig indsigt.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • arvegang
  • dna
  • gener
  • genetik
  • hormoner
  • kromosomer
  • kønsbundet arv
  • proteinsyntese
  • testosteron

Et menneske har 46 kromosomer, 22 par og 2 kønskromosomer. I kønscellerne er der 23 kromosomer, hvor af 22 af dem er autosomer og den sidste er et kønskromosom. Grunden til at vi har par, er fordi man får et fra moderen og et fra faderen. For kvinder hedder de 2 kønskromosomer XX og for mænd XY.

Vores DNA er bygget af 4 baser, som er adenin, thymin, cytosin og guanin. Men dog bliver deres først bogstav brugt for deres forkortelse, så A, T, C og G. I vores DNA er der ca. 5,5 milliarder baser, der sidder så tæt som perler på en snor. DNA’ets struktur har en vindeltrappe form (helix form), hvor siderne består af fosfat og deoxyribose (sukkerstof) og trinene kaldes for baser, som koder for selve DNA’et. Rækkefølgen af baserne udgør den genetiske kode, som vi kalder et gen. Et gen koder for protein og protein bruges til opbygning af fx muskler. De sidder i cellemembranen og styrer alle kemiske processer i kroppen(enzymer).

I alle proteiner bliver testosteronreceptorer lavet i proteinsyntesen. Først bliver genet lavet om til mRNA, ved en transskription. Derefter laves hvert codon i mRNA’et skiftet ud med en aminosyre. De aminosyrer bliver løbende kædet samme også bliver der dannet en polypeptidkæde, som folder sig og får så denne helt specifikke form.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver