Som etisk begreb medfører skylden nogle vigtige overvejelser, som gør nogle handlinger bedre end andre. I Kierkegaards tænkning ligger problemet i, at man ikke kan sige noget dårligt eller godt om de forskellige handlinger, før de bliver udført. Mennesker leves i en relativ verden, hvor krav bliver flygtige og almindelige.Denne valgte beslutning, må mennesket tage på sig som en del af sit liv, og derved medfører det til endnu en oplevelse af skyld - nemlig den skyld det er ikke at kunne realisere det episk perfekte liv. Skylden bliver i anden omgang et udtryk for menneskets grænse for selverkendelse. Det umulige for mennesket i at forstå sig selv og menneskelivet helt til bunds.
Etikkens eneste løsning på dette problem er ifølge Kierkegaard fortrydelsen. Man kan som et menneske have samvittighed og fortryde den skyld man bærer. Ved at godkende fejlen kan den blive lindret.
Kierkegaard mener dog ikke at det er løsningen, da etikken ikke kan lette skyldfølelsen for ens valg. Det kan kun en instans som Gud. Derfor er troen den eneste mulighed for at tolke skylden som noget positivt. I troen omdannes skylden hos Kierkegaard - at være i evig gæld ved at skylde ham/hende sin kærlighed.
Det er gratis at oprette en konto