Jeg skal i denne opgave analysere og fortolke kapitel 10 af romanen Barndommens gade. Den er skrevet af Tove Ditlevsen og henlagt til mellemkrigstiden. Samfundet var i mellemkrigstiden i høj grad delt op i klasser. København var en hovedstad, der indeholdt både arbejderklassens slidende borgere, og ikke langt derfra levede den velstående klasse. Ofte kan man ikke stille sig tilfreds med de goder, værdier og klasse man er født i. Man stræber altid efter at nå noget større og blive en del af det, der virker bedre. På trods af de rige klæder, de flotte bygninger og møbler gemmer folk altid på noget. Alt det smukke er det, man viser udadtil, en facade. Men bag denne perfekte skal gemmer folk altid på hemmeligheder. Dette er også tilfældet i dette uddrag. Vi møder Ester, en pige fra arbejderklassen, der tiltrækkes af det rige miljø. Hun føler sig utilpas indeni, og gemmer al sin sorg bag den smilende fastelavnsmaske.
Pigerne i denne arbejderklasse viser alle en form for usikkerhed og længsel mod noget andet. De er fanget i deres hårde miljø, og en del af dagligdagen er at blive udsat for menneskers blikke fyldt med væmmelse og afsky. Børnene viser stor taknemmelighed og ro i kroppen på denne februardag. De kan få lov til at klæde sig ud, være en anden, og gemme sig bag en facade. ”Hvor er det godt at gemme det bag en grinende papmaske. Le lidt, græde lidt, såres, ha det lidt ondt – ingen ved det, ingen kan se det.”
Det er gratis at oprette en konto