At være bag en maske, kan have to betydninger. Det kan være for at fuldende en forklædning til bl.a. fastelavn. Den anden er i overført betydning, hvilket vil sige at man gemmer sig bag en facade, hvor en selv tror, man er mere elsket.
Begge betydninger bliver fremstillet i kapitel 10 fra ”Barndommens gade”, hvor Ester prøver at gemme sit fattige arbejderklasse liv, bag hendes fastelavnsmaske. I et håb om at blive anerkendt, eller optaget af en rig og velhavende familie. Dette er et af temaerne i uddraget fra Tove Ditlevsens roman.
I kapitel 10 fra ”barndommens gade” er bygget kronologisk op, og strækker sig over én dag. Kapitlet er scenisk beskrevet, og er skrevet i medsyn. Effekten af dette gør, at vi følger personernes udvikling igennem teksten ligesom i et teaterstykke. I uddraget befinder vi os i København under mellemkrigstiden, hvor vi får præsenteret to vidt forskellige levevilkår. Dette er henholdsvis det fattige arbejderklasse liv, med de snæver gader og usle forhold. Rigmandskvarteret med de brede lyse gader og de beundringsværdige mennesker. Det er i forskellen mellem disse to miljøer, handlingen tager sit udgangspunkt.
Vi følger Ester og hendes veninde Lisa, som er ude og rasle til fastelavn. Alle personer vi møder i teksten er direkte beskrevet, hvilket gør det nemmere at danne et billede inde i vores hoved af, hvordan de forskellige personer er dannet. Vi hører om de folk, der er i arbejderkvarteret, som enten tyk, dum eller går i flænset tøj, imens de velhavende lugter godt, har ingen åbne polypmunde og går i fine pelse. Disse forskelle forstærker vores indtryk af forskellen mellem de to miljøer.
Det er gratis at oprette en konto