Forældre

Ingen er ligeså vigtige som ens forældre, ingen er lige så uforståelige og forståelige som ens forældre, ingen ved hvornår du har det godt og skidt som ens forældre, ingen kan være der for dig, som ens forældre. Lige meget hvad, kan man ikke uden sine forældre. Uanset hvor gammel de er, eller hvor gammel man selv er, så har man altid brug for dem. Selvom de kan være dødsens dumme og irriterende, så er de alligevel de sødeste mennesker på jorden, og man vil elske dem uanset hvad. Men hvorfor er det så, at de ikke bare er ligesom andres forældre, det spørgsmål stiller vi nok tit os selv. Da du var lille, betød dine forældre meget, så blev du ældre, omkring 11-12 års alderen, så kom du i en periode, hvor det var sejt, at gå og sige, at du hadede dine forældre, og at du vil løbe hjemme fra, og at de var de største idioter i verden. Så blev du teenager. Den periode hvor følelserne kommer på spil. Det er den periode, hvor du tit diskutere med dine forældre, om ting der ikke lige stemmer over ens med alt og alle, men det er også den periode, hvor du har mest brug for dine forældre. Fra man er helt lille, er det første man ser sin mor og far. De første ord man lære at sige er mor og far, og det første der sker i ens liv, sker med ens forældre. Når man er lille, kan man ikke uden sine forældre, men forholdet til dem ændres bestemt med tiden. Når vi er små virker alting let. Hvis vi græder, ved vi, at de altid trøster os, når vi starter i skole, er det også dem vi gerne vil have med første skole dag. Til vores fodbold kampe eller håndbold kampe, vil vi gerne have, de står på sidelinjen og hepper, og bare de kalder en "skat", så føler man sig som den heldigste i verden. Man kan ikke uden sine forældre, når man ikke er så gammel. Man savner dem allerede, bare ved at være væk i én dag fra dem. Men når vi så bliver ældre, og mener at vi godt klare det meste selv, så er det lige pludselig ikke så fedt, at de kommer, når der er åbent hus på skolen, eller når vi skal ud og dyrke sport. Vi får en hel anden holdning til dem, og det de siger, er slet ikke i nærheden af det vi mener. For eksempel vil de gerne have en indflydelse på, hvad for noget tøj du går i, hvad for noget musik du hører, og selv hvad for nogle venner du render rundt med. Til sidst bliver vi trætte af, at hører på deres meninger, og også den sætning "nu skal i høre hvordan det var da jeg var ung", men nu når de hele tiden siger det, hvorfor forstår de så ikke os i det, vi gerne vil, når vi er unge. Måske har de bare lært af deres fejl, fra den gang de var unge, og vil ikke lade os begå den samme fejl. Og måske er der ingenting,