Jeg husker det stadig. Jeg kunne ligeså godt have husket alt mulig andet fra mit lange liv, men netop den oplevelse fra min barndom er den, der ligger fast i min hukommelse. Der er nogle ting man bare ikke kan glemme. Det er ikke nødvendigt, at mindet er sjov. Men bare, at det sidder fast.
Jeg vil gerne fortælle om et af mine minder.
Jeg var otte faktisk, så blev billedet taget to uger efter min fødselsdag. [NAVN E] var seks, ligesom [NAVN B] var, hans tvillingesøster. [NAVN C], den yngste af os, var fire. Hun var den der fik allermest opmærksom. Mors yndling. Hun var jo den yngste i familien.
Nu håber jeg, at jeg husker korrekt, så jeg kan fortælle historien rigtigt.
Det var en lørdag. Men en hel speciel lørdag. Det var den lørdag jeg skulle blive fotografiet for første gang i hele mit liv.
Jeg glædede mig sådan til at blive fotograferet, selvom jeg egentlig ikke vidste hvad et fotografi var. Mine søskende og jeg blev vækket tidligt. Vi tog vores fine tøj, som min mor havde syet på, som vi ellers kun tog på til kirken. Vi spiste stille og roligt. Vi vidste, at hvis der kom krummer eller noget andet på tøjet, ville mor blive meget sur. Ingen sagde noget. Der var jo ikke rigtig noget at tale om.
Det er gratis at oprette en konto