Spejlinger: en surrealistisk fortælling

3 personer, som alle har noget med hinanden at gøre. Måske en mor (til venstre), dater (forrest) og morder (bagerst). Sådan forestiller jeg mig det i hvert fald. Datteren bag ruden, med morderen lige bag sig. Hun ved ikke han er morder, hun tror han er en ven, han har vundet tillid til hende. Han er ikke en ven, han skal til at slå ihjel. Moren ser det hele, hun har ingen tillid til ham. Hun elsker sin datter. Det ender i en tragedie.

Jeg persons historie. - Gamle dame til venstre.

Jeg stod helt stille op ad muren, jeg var helt sikker på at ingen havde opdaget mig. Pludselig borede en syle spids pil sig ind i muren 2 centimeter fra mit venstre øre. Jeg satte i et spring, men blev trukket tilbage da pillen havde sat sig fast i min ørering. Der lå jeg så på jorden, mit dække var ødelagt og de fjendtlige agenter strømmede imod mig. Stigen til min højre side så noget vakelvogn ud, men det var min eneste chance. Så jeg styrtede op af stigen, den knagede grumt, begyndte at slingre let, for til sidst at vælte bagud. Jeg lukkede min øjne og så mit liv passere revy. Den øverste del af stigen som jeg stod på ramte jorden med et højt brag, mens jeg til al verdens held var fortsat ned igennem ét åbent kloakdæksel hvor jeg landede blødt på en madras. Det var en kloakarbejder der tog en pause der havde haft madrassen med. Jeg tog mine svømmefødder- og maske på, og så var det bare derud af. Jeg svømmede i timevis og var helt træt og smadret, og lugtede kraftigt af kloak. Endelig var der lys forude, kloak tunnelen sluttede endelig. Problemet var bare at den sluttede 300 meter over et kæmpe spildevands reservoir, og jeg havde glemt min faldskærms paraply. Jeg for ud af røret som lige pludselig var begyndt at hælde ned af, så jeg ikke kunne stoppe. Alt håb syntes væk, med et blev jeg grebet af en stærk arm. Endelig var jeg i sikkerhed tænkte jeg, men det var de fjendtlige agenter fra Mission Impossible der have grebet mig. De trak mig ombord på det kulsort og lydløse luftskib. Jeg sad nu bundet til rælingen, og kunne intet stille op. Jeg sad og mistede modet i dagevis. Agenterne var meget venlige og gav mig den mad jeg bad om, de håbede på at kunne få mig til at arbejde for dem. Jeg bad om kylling den ene dag, lykkebenet fra kyllingen brugte jeg så til at lirke låsen op med. Da mørket langt om længe faldt på, sneg jeg mig ud i den isende kolde nat, jeg fandt proviant og en enkelt lille faldskærm. Og så var det bare op på toppen af luftskibet. Da jeg endelig var på toppen stak jeg hul i ballonen med lykkebenet fra kyllingen. Det udløste selvfølgelig et kæmpe brag og luftskib faldt ned af, mens jeg var blevet slynget endnu højre op mod skyerne, af det kolossale lufttryk der kom da skibets ballon sprang. Jeg udløste faldskærmen som desværre blev desværre blev viklet ind i et lille forbipasserende flys hjul. Rykket fra den enorme acceleration det satte i gang, udløste voldsomme smerte i min ryg. Jeg fik med hjælp fra den 5årige dreng halet mig op i det lille fly. Det viste sig at være at post fly på vej til Etiopien. Drengens mor som også var pilot, tilbød lidt lagkage som de havde med. Det var lige hvad jeg trængte til efter sådan nogle heftige dage. Jeg blev sat af i Etiopiens hovedstad, hvor jeg straks blev overfaldet af pushere der ville sælge mig hash og andre illegale vare. Jeg fandt hurtigt en lille net cafe hvor jeg tog et spil Counter-Strike og skaffede et fly til Ungarn. Ungarn er et herligt sted hvor jeg har en masse venner, de ville gerne hjælpe mig, så jeg begav mig tilbage mod lufthavnen. Jeg ankom tidsnok til at se min gode ven Vrynznich, som var kommet for at hente mig, blive stukket brutalt ned med en brugt stege gaffel, jeg løb hen og placeret et velplaceret flyve spark i skallen på en pilot, mens gernings manden grinede ondt og løb sin vej, væk fra lufthavnen. Vrynznich skulle redes, men det var for sent han havde fået stege gaffels snask forgiftning, og var ikke til at rede. Jeg satte mig i skrædder stilling for at tænke, det var nemlig gået op for mig at jeg ikke anede hvorfor jeg var forfulgt. Det var enten Mission Iposible Agent Team eller Anti Pirat Gruppen som var på nakken af mig. Mission Imposible havde jeg snakket med, de havde motiv for at nakke mig! Men ville de gå så langt? Anti Pirat Gruppen, ville i hvert fald. De havde været efter mig stort set siden de første P2P netværker dukkede op, men aldrig så intensivt.