Befolkningen her siger de er bange for mørke. Det er noget værre løgn. Jeg tror overhovedet ikke på dem. Hvorfor skulle man være bange for mørke, hvad gør det ved en? Ingen er bange for mørke, men derimod bange for at blive ramt af andet. Af ensomheden… Intet levende vil være ensom.
Ensomheden har nået mig. Intet er værre end at føle sig alene og ensom. Det værste ved min hverdag er om aften, når jeg cykler hjem… Hjem fra træning… I mørke… Helt alene, i regn og kulde… Det bliver bare ikke værre.
Er det en drøm eller er det bare mig?
Jeg er begyndt at blive ret sikker på at det er virkeligheden. Jeg prøver at vågne, men det et helt umuligt. Jeg niver mig selv for at se om det er en drøm. Jeg kan intet mærke. Jeg fortsætter cyklende langs den lange sti på Frederiksberg, det er helt dystert. Helt vådt. Det regner en smule, mine sokker er så gennemblødte at jeg kan mærke det helt inde ved hjertet. Jeg ser ikke, jeg høre og mærker kun. 9 meter væk kan jeg høre en person gående, en ufo måske. En der vil destruere verden, eller rettere sagt Danmark. Nu vil jeg væk fra min fantasi, og fokusere på det virkelige.
Det er gratis at oprette en konto