”Mennesker vil for alvor begynde at designe sig selv i de kommende årtier. […] Det er uundgåeligt – og det er en god ting.” Sådan siges der i begyndelsen af Peter Hesseldahls artikel ”Farvel til det almindelige menneske” fra 2002, hvori han fortæller hvordan amerikaneren Gregory Stock (GS) ser fremtiden for genmanipulation. Citatet fortæller hvordan det fremover vil være muligt at ændre i menneskers gener, sådan at vi kan få større intelligens, større musikalitet eller et mere harmonisk ansigt, alt efter hvad der passer os.
Et stykke inde i artiklen falder man over endnu et citat af GS der fortæller hvordan man kan bruge genmanipulation til at skabe større lighed; man vil være i stand til at reparere defekte gener snarere end forbedre i forvejen intakte gener, hvilket betyder at man alt andet lige vil hæve bundniveauet. GS fortæller hvordan dette valg ikke grunder i nogen moralsk eller etisk overvejelse, men blot i en teknologisk begrænsning: Det er simpelthen langt det nemmeste at reparere defekte gener, i forhold til at forbedre komplette.
Hvis man skal tro GS, vil genmanipulation altså betyde større lighed, men det sjove ved det er jo at han kommer altså til at fremstå som en anden ufrivillig Robin Hood, fordi det er en – midlertidig? – teknologisk forhindring, der er skyld i at han vil forbedre ”dårlige” gener, mens han ikke vil gøre de i forvejen ”gode” gener bedre, og netop derfor fremstår det grinagtigt og meget lidt troværdigt: Jeg tror at han fremfører denne påstand for at vinde folks gunst for projektet, fordi det får et skær at noget sympatisk over sig.
Det er gratis at oprette en konto