Arv og miljø hos byg, samt væksteffektivitet hos gæs

3. Arv og miljø

a.

F1

B

b

B

BB

Bb

b

Bb

bb

Selvbestøvning er, ved fx ærteblomster, når støvfanget og støvknapper er omsluttet af kronbladet (båden). Dette fører til, at ægcellerne besfrugtes af hanlige kønsceller fra samme blomsts støvknapper. Dette medfører, at de hanlige og hunlige kønsceller stammer fra samme forældre, og dermed samme arveanlæg. For at undgå dette, er man nødt til at fjerne støvknapperne inden de bliver modne.

Man kan forvente en genotype udspaltning I forholdet 1:2:1, da F1, som ses på krydsningsskemaet er en heterozygot plante med genotypen Bb. Dette skyldes, at planten kommer fra en generation som er selvbestøvet med genotypen Bb. Dette har bevirket, at planten har samme udspaltningsforhold, og derved ”dannede” en plante med samme genotype, hvilket også er denne som der er størst sandsynlighed for, som også kan ses ud fra skemaet og udspaltningsforholdet 1:2:1.

F1

B

b

B

Grøn

Grøn

b

Grøn

Gul

b.

Ud fra et krydsningsskema med to alleler B og b, er B normalallelen der giver bygplanten grøn fænotype, og b er mutantallelen. Mutantallelen bremser i homozygot tilstand klorofyldannelsen, som resulterer i en gul fænotype. Man kan ud fra krydsningsskema se udspaltningsforholdet 3:1. I bakke 1, stemmer resultatet ikke overens med udspaltningsforholdet, hvilket skyldes, at forudsætningerne ikke er i orden for klorofyldannelsen, og dermed farven grøn. Hvis man ser på skemaet ovenfor ses det, at ca. ¾ af de såede bygfrø skulle blive grønne. I bakke 2 stemmer udspaltningsforholdet heller ikke overens med resultatet efter de første ti dage, hvorefter dette ændres, da miljøet ændres. Og efter de tyve dage stemmer udspaltningen nogenlunde overens med det forventede i forhold til krydsningsskemaet. I bakke 3 stemmer resultatet efter ti dage pænt overens med det forventede udspaltningsforhold, hvorimod der efter de tyve dage er blevet ændret på miljøet, og resultatet stemmer derefter ikke overens med skemaet. I bakke 4 stemmer krydsningsskemaet pænt overens med resultatet, da ca. ¾ af frøene er blevet til grønne spirer.