Formål: Vi vil undersøge hvilken virkning arv og miljø har på byg plantens evne til at danne klorofyl. Som sagt er det byg planten vi arbejder med, hvor moderplanten har båret på et vigende klorofyl anlæg men har også båret på et dominerende normalt klorofyl anlæg.
Teori: Arv: Mendels 1. lov, som også kaldes spaltningsloven er den vi vil arbejde med, den siger: ”de to allele gener på de homologe kromosomer adskilles ved meiosen. Derved dannes kønsceller med det halve kromosomtal”.
K \ M
A
a
A
AA
Aa
a
Aa
aa
Det vil sige når man har to ens par, der begge er homozygote ex. AA og aa, deres afkom vil blive heterozygote Aa, Aa, Aa og Aa. Hvis vi krydser Aa med Aa forekommer en fænotypisk udspaltning, altså deres afkom vil have komme i et forhold 3:1 (figur 1). Figur 1
Miljø: Miljøets betydning spiller en stor rolle når vi taler klorofyldannelse. Klorofyl er det stof, som giver planterne deres grønne farve. Stoffet spiller en afgørende rolle i planternes omdannelse af sollys til kemiskenergi gennem fotosyntese.
Hypotese: Arv: Vi forventer at når vi sår vores byg planter: Albina, Virdis og Xanta får vi et farvefordelingsforhold på 3:1, 3/4 grønne og ¼ ikke grønne. Desuden forventer vi også, at: -Albinas ikke grønne vil være hvide. -Virdises ikke grønne vil være lysegrønne. -Xantas ikke grønne vil være gule. Det forventer vi fordi de alle har et mutant gen i deres genotype. (se figur 2 udfor genotype)
Det er gratis at oprette en konto