Bygmutanter: arv og miljø

At undersøge nedarvningen af gener for klorofyldannelse hos byg, samt at undersøge hvordan arv og miljø indvirker på klorofyldannelsen.

Teori:

Klorofyl er et pigment der findes i planter. Planten bruger det til at lave fotosyntese. I fotosyntesen udnytter planten solens lys til at lave glukose og ilt. Tilstedeværelsen af klorofyl er altså afgørende for plantens evne til at lave fotosyntese og dermed overleve. Klorofylet er at finde i plantens grønkorn og det er derfor planten ser grøn ud.

Evnen til at danne fx forskellige pigmenter og proteiner nedarves fra forældre til børn i de gener, som forældrene giver videre til deres børn. Egenskaberne for generne kan enten nedarves recessivt eller dominant. En recessiv nedarvning er den vigende nedarvning, dvs. at man skal have et homozygot genotype for at den recessive nedarvning kommer til udtryk i fænotypen. En dominant nedarvet egenskab vil altid komme til udtryk i fænotypen, idet den kun behøver en allel i genotype for at komme til udtryk i fænotypen. I denne rapport kigger vi på frø fra en selvbestøvet mor, som er heterozygot for et recessivt klorofylmutantgen. Det vil sige, at hun har 2 forskellige alleler i genotypen og et krydningsskema kunne derfor se ud som figur 1. Moderen kan altså godt danne klorofyl, fordi mutantgenet netop er nedarvet recessivt, og som tidligere nævnt, derfor kræver en homozygot genotype for at komme til udtryk i fænotypen. Som nævnt kan moderen godt danne klorofyl og er derfor grøn i fænotypen.