Der er ingen tvivl om, at H.C. Andersen i sit digt ønsker at udtrykke, hvor meget han elsker Danmark – sit fædreland. Han beskriver med mange smukke og stærke ord, hvor dejligt et land Danmark er, og fortæller samtidig om nogle af danmarkshistoriens store bedrifter, såsom da Norge var en del af Danmark, fundet af guldhornene og da Dannebrog dalede ned fra himlen: ”Gud gav os den, - Gud giv den bedste sejer!” Han udtrykker gennem hele digtet sin hyldest til Danmark, og hvor stolt han er af at være dansker. Det gør det endda endnu tydeligere, idet han understreger de vigtigste linjer i sangen ved at gentage dem i hvert af de 4 vers: Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland.
H.C. Andersen var en meget berejst mand, der elskede at opleve verden udenfor. Han har haft alle chancer for at finde sit yndlingsland, og alligevel er her i hans digt beviset for, at Danmark var det bedste han vidste. Efter min mening forholder det sig sådan, at man skal ud og se noget andet, før man ved, hvad man har at miste. Jeg tror, dette gælder for alle mennesker.
Ligesom det ganske sikkert er meningen med digtet, får Andersen også os læsere til at føle, at vi er en del af noget stort, da vores land nu er beskrevet så smukt.
Det er gratis at oprette en konto