Nationalromantikken i Danmark: analyse af nationalfølelse

Indledning og problemformulering………………………………………………………………..3

Redegørelse………………………………………………………………………………………….3

Nationalromantikken i Danmark

Digtanalyse………………………………………………...……………………………………….5

Danmark, mit fædreland

Guldhornene

Perspektivering……………………………………………………………………………………..7

Konklusion………………………………………………………………………………….............8

Litteraturliste………………………………………………………………………………..……...9

Indledning og problemformulering

I denne opgave har jeg valgt at arbejde både dansk- og historiefagligt med nationalromantikken. Jeg har valgt ”Danmark, mit Fædreland” af H.C. Andersen (1850) og ”Guldhornene” af Adam Oehlenschläger (1802), som mine to hovedværker. Som min perspektiveringstekst har jeg valgt ”I Danmark er jeg født” (2007) af Natasja. Jeg har valgt disse hovedværker, grundet forfatternes evne til at komme godt rundt om nationalromantikken. I denne opgave vil jeg undersøge, hvordan nationalfølelse og guldalder bliver fremstillet under nationalromantikken, samt perspektivere til nationalfølelsen i dagens Danmark. H.C. Andersen og Adam Oehlenschläger er kendte for at beskrive nationalfølelse i romantikken, og derfor er jeg nået frem til følgende problemformulering:

Hvorfor voksede nationalfølelsen i romantikken, og hvilken påvirkning har nationalismen i dagens Danmark?

Nationalromantikken i Danmark

Romantikken var en tidsperiode fra 1800 – 1870, der fik sit gennembrud i Danmark i 1802. På historiesiden var der rigtig mange tab for Danmark i nationalromantikken. Starten af romantikken i Danmark, var bestemt ikke en dans på roser. Danmarks økonomi var så dårlig, at Danmark endte med ikke at kunne betale deres gæld og de gik derfor statsbankerot i 1813. Grunden til Danmarks statsbankerot startede helt tilbage i 1700-tallet. Danmarks regering havde indført en vellykket neutralitetspolitik, hvilket gjorde at handlen og søfarten i Danmark havde exceptionelle forhold. Da krig, gjorde at de involverede frygtede for deres handelsskibe, så de neutrale skibe kunne overtage den post. Denne neutralitetspolitik fungerede i mange år, men i Napoleonskrigene gik det galt. Danmark, Sverige og Rusland gik sammen i et væbnet neutralitetsforbund. Hvilket resulterede i at England sendte en stor flåde mod København i 1801. I det såkaldte ”Slaget på Reden” blev Danmarks flåde besejret og Danmark trak sig ud af det væbnede neutralitetsforbund. Men det var bare starten på Danmarks nedelag. I 1807 frygtede England, at Danmark ville alliere sig med Frankrig. Hvilket ville gøre at Danmark kunne alliere deres stærke flåde med Frankrigs. England bombede derfor København, for at kunne få Danmarks krigsflåde. Dette er også kendt som det første terrorangreb i historien. Og selvom Danmark ikke havde intentioner om at komme i krig med England, endte det med Danmark kom i krig som Frankrigs allierede. Frankrig tabte krigen, og ved fredsslutningen i 1814 i Kiel var Danmark nødsaget til at overdrage Norge til Sverige. I 1813 gjorde Frederik 6. et forsøg på en ny pengereform for at redde Danmarks forfærdelige økonomi, men endte så med at gøre det præcis modsatte. Denne pengereform blev kendt som ”statsbankerotten”. Under krigen skulle staten have penge nok til krigsførelse, som betød at staten trykkede for mange sedler. Der resulterede i priserne blev tidoblet og pengeseddelkursen faldt drastisk. For at få den danske valuta til at stige i værdi, udsendte kongen en ny ordning hvor kurantdalersedlerne kunne byttes til rigsbankdalere i forholdet 6:1. Først i 1830´erne var Danmark nogenlunde kommet på god fod igen.