Overbeskyttende forældre og personlig erfaring

”Vi køre jo altid børnene” er skrevet af Per B. Christensen. Artiklen kan læses i Kristeligt Dagblad Mandag 11 august 2008. Teksten er genren fag tekst. Vi køre jo altid børnene handler om at børn skal kunne håndtere flere situationer alene, samt at børn desværre klare sig dårligere til cykelprøverne. Forældre skal give børn lov til at klare flere ting selv, da de er blevet dårligere, og dårligere, gennem tiderne, til bare at ringe hjem hvis ikke de kan klare en situation.

Forældre er blevet for overbeskyttende, og lader ikke deres børn klare noget selv. Forældrene sørge for, at hvis noget går galt kommer det på forsiden af avisen, og så skal det nok bliver afklaret hvem der har gjort hvad. Hvis en eller flere forældre kan finde på at spørge, hvor man kan klage hvis deres ”guldklump” dreng/pige ikke er blevet optaget på den uddannelse der er søgt, hvor er vi så henne? Samt bedstemødre der er nysgerrige efter at få at vide om deres barnebarn er blevet optaget. Mødrene prøve at fedte den ind, med om deres pige, ikke kan komme ind, sammen med veninden, der er optaget i forvejen. Nu er det for galt! Lad dog børnene selv klare det for en gang skyld. Lad dem få noget kompetence. Det kan godt være forældrene gør alt det her for at beskytte deres børn, og ikke for at skade dem, men i sidste ende skader de dem. Børn skal have lov til at udfolde sig, og lære selv at klare nogle problemer. Det er for nemt at ringe til far eller mor, og så kommer de flyvende med 100 km i timen. Men grunden til at forældre gør som de gør, er fordi at de tror det er bedst for deres børn. De vil beskytte dem imod alt. De vil gøre det nemmere for dem. Men mange gange gør de det bare sværere. For hvis ikke børn lære at tage ansvar og løse et problem, jamen hvad skal de så gøre når de bliver voksne, ellers når de en gang bliver forældre? Per B. Christensen mener at de har brug for at præsenteres for udfordringer som er tilpasset deres udviklingszone. Opgaven skal være tilpas deres udvikling, for hvis den er for svær kan de miste modet. Børn skal kunne lytte, og have tålmodighed. De skal kunne vente, og magte at indgå i relationer til mange forskellige børn, og voksne. Forældre skal stille præcise krav, samt forventninger så deres børn langsomt, men gradvist lære at mestre de komplicerede situationer. Men ”misforstået godhed” så som overbeskyttelse, og manglende indblik i barnets udviklingszone, vil give det resultat, at børnene mister ægte ”egen succes”. Hvis et menneske kan mestre en situation, så vil personen kunne klare sig meget bedre som voksen, og komme igennem livets svære, og bedre tider. Man vil kunne klare mange flere ting på egen hånd, som man for brug for som voksen. ”børn skal præsenteres for udfordringer, der er tilpasset deres nærmeste udviklingszone”. Denne sætning forstår jeg således. De udfordringer som børn skal stilles over for, og som børn skal løse, skal passe til deres alder, og deres ideelle udvikling. Hvis børn stilles over for en udfordring, som er for stor, og for krævende, vil det tappe barnets mod, og barnet vil miste troen på at kunne klare andre situationer. Hvis barnet nu for stillet en opgave som er lidt sværere ind hvad barnet troede han/hun kunne klare, og barnet så formoder at klare det. Så er jeg sikker på barnet for en større selvtillid og tro på sig selv. Det vil få barnet til at voksen med opgaven og næste gang vil det måske kunne klare en lidt større opgave eller situation.