Forældre: En personlig refleksion over barndom og udvikling

Jeg sidder hjemme ved min moster på terrassen. Jeg skal hjælpe med at gøre klar, fordi familien kommer og skal have frokost. Det er en varm og yndefuld sommerdag, og solen har stået højt på himlen i mange timer. Der er en svag blæst, så vinden fløj svagt i håret. Deres have er fuld af blomster. Det er altid hyggeligt, at være ude ved hende. Jeg ser et billedalbum ligge på bordet. Nysgerrigt tager jeg og kigger i det. Jeg bladrer til næste side, og et billede af min far og jeg er der. Jeg kommer til at tænke på min barndom, og hvordan min opfattelse af forældre kan forandre sig gennem livet. Er det mine forældre, der forandre sig, eller er det bare mig, der bliver ældre og ældre, som tiden den går? 4 år: Far og mor vidste alting. Da jeg var 4 år, var min mor mit et og alt. Hun var den jeg altid kunne komme til, når jeg havde slået mig, og hun var altid klar med åbne arme, hvis jeg græd. Min far var ”verdens bedste far”. Hvis jeg ikke måtte noget for min mor, gik jeg altid til min far. Jeg kunne altid sno ham om min lillefinger. 8 år: Far og mor vidste meget. Da jeg var 8 år, gik jeg i 3. klasse, en helt anden verden end jeg var vant til. Min mor var den der købte nyt og smart tøj til mig. Jeg husker, at når min mor og jeg var inde i byen sammen, ville jeg have alle de Barbiedukker, der var på hylden. Jeg kommer til at tænke på alle de fantastiske timer, vi tilbragte sammen. Vi var altid i Legoland sammen i weekenderne, og jeg måtte få en veninde med. 13 år: Der var mange ting far og mor ikke forstod. Da jeg var 13 år, var der mange ting hverken min mor eller far ikke forstod. Jeg var tit op at skændes med dem over de mindste ting. Lige pludselig, var der ikke en masse ting, som jeg ikke måtte for dem. Når jeg fik lov til at blive hjemme fra familieture og familiefester, blev jeg hjemme, fordi jeg gerne ville være sammen med mine venner. De forstod ikke hvad mode var, men alligevel ville de bestemme, hvad der var det passende tøj og den rigtige musik. Det var meget tøj, der skulle smides ud og nyt musik, mine forældre skulle vænne sig til at høre på. De forstod ikke hvad verdens virkelige indretning. 18 år: Far og mor kan vide lidt om dette. Så slemme er de faktisk ikke.