Jeg har læst artiklen, skrevet af Lasse Lavrsen ”Hvad har Villy Søvndal tilfælles med Martin fra X-factor” fra Information d. 28/3 2008, der beskriver, hvordan almindelige mennesker hårdt og brutalt fælder kendisserne, når det går dem for godt. godt Hvordan vi nyder at se, og at læse om, de kendtes nedture og tragedier. Se og Hørs redaktør Henrik Qvortrup fortæller selv om, hvordan journalister går direkte efter at grave i de kendtes privatliv, for at finde ”snavs” om dem, og fotograferne går ikke efter de pæne billeder, men de vil have dem der får kendisserne til at ligne almindelige mennesker, for eksempel Jennifer Lopez uden make up, eller Britney Spears på stranden med appelsinhud, bare fordi det er det vi vil se og læse, det er det der får dem ned på samme fod som os andre. Det er lige meget om det er kendte sangere eller om det er politikere, uanset hvem det er, hvis det går dem godt, så skal de ned og ramme jorden igen. Men ligesom det er os der flår dem ned fra piedestalen, så er det jo også os selv der får dem sat derop! Hvis man for eksempel ser på Jon Nørgaard der i november 2002 blev kåret som den nye ’Popstar’. Danskerne elskede ham, og med singlen ”right here next to you”, som han vandt Popstars med, solgte over 135.000 eksemplarer, men senere endte det med en voldsdom og et hav af sprut og kokain, og medierne fik hurtigt sat et stempel på den dengang 17-årige Jon, der lyder voldspsykopat, og så sammenligner man med hans næste plade, der kun solgte 3.000 eksemplarer. MEN: var det ikke de selv samme danskere, der førte manden i toppen af poppen, som brutalt flåede ham ned igen? Det er klart, at det er medierne der formidler det videre til danskerne, men så længe det er nedturene der sælger, er det jo klart det er hvad de går efter, men hvis vi ikke hungrede sådan efter at se stakkels mennesker falde, så ville det ikke være det, medierne lagde vægt på. Jeg mener, medierne har en negativ holdning til det meste, jovist er der underholdning om eftermiddagen og ja, det er da rart med et godt grin til ”venner” efter skole, men hvis man bare ser på nyhederne, så er det kun negative ting de viser, skyderier i København, terrorbomber i Madrid, mord, voldtægt, finanskrise og så videre. Jeg kan godt se pointen i at holde os opdaterede med hvad der sker ude i verdenen, men der var jo ingen der snakkede om hvor god økonomien var inden finanskrisen, men nu er det, gram det store hovedemne, hvilken bank er nu gået konkurs og hvilket land har lige lånt penge fordi de er ved at gå statsbankerot? Vi burde fordele vægten mellem det negative og de positive noget mere. Men som der også står i ”stjernedrømme som moderne henrettelse” skrevet af Birgitte Rahbek, så er det medierne der får os gejlet op til en masse, gram og får os til at tro, at vi faktisk interesserer os for det, som for eksempel at Remees mor er blevet myrdet, hvad rager det i det hele taget offentligheden? Havde det været en vi bare havde mødt på gaden, havde dette ikke været relevant, og det er det bestemt heller ikke. Ikke for mig i hvert fald!
Det er gratis at oprette en konto