Manierismen, omkring 1535Tidligere mål: At udtrykke harmoniNu: Intensitet og overraskelse (ses i Michelangelos seneste arbejde)
Betydningsfulde manieristiske billedhuggere: Italienerne Benvenuto Cellini (1500-1571) og Giovanni Bologna (1529-1608).
Manierismen var en reaktion imod det klassiske, og blev på den måde en overgangsform til barokken.
BarokkenFra slutningen af 1500-tallet til 1730’erne.
”Barok” betyder egentlig meningsløst eller løjerligt, men i kunsthistorisk sammenhæng står det for en reaktion mod det stabile i klassicismen, til fordel for det dramatiske og bevægelige.
Kendetegn: brug af dynamiske virkemidler, store kontraster, helhedsvirkning. Alt efter tid og sted fremtræder Barokken i mange forskellige former.
Barokkens baggrund: Formsproget voksede frem på baggrund af store religiøse kriser og politisk uro i de Europæiske lande. Samtidens nye naturvidenskab og filosofi, som placerede det enkelte menneske som en lille del i det store univers, fik også stor indflydelse på barokkunsten. Denne frisættelse gav mennesket lyst til at udforske det uendelige univers og beregne dets love. Begejstringen af det kom til udtryk i kunsten som en livsbekræftelse, med en ny betydning for sanser og følelser. For formen betød det at alle detaljer blev underordnet helheden. Barokken begyndte i Italien, hovedsagelig Rom. Paven anvendte enorme summer på bygning af kirker og paladser. Arkitekter, malere og billedhuggere skabte kirkerum som dramatiske scener, til glæde for almindelige mennesker. På den måde blev Barokken en folkelig kunst, der gennem følelsen henvendte sig til alle.Betydningsfuld Barok billedhugger: Italieneren Gianlorenzo Bernini (1598-1680). Meget talentfuld allerede som helt ung. I Rom skabte han en enhed mellem billedhuggerkunsten og arkitekturen. Hans væsentligste værk er pladsen foran Peterskirken (1656-67). Bernini prægede Barokkens Rom på flere måder, fx med Obeliskfontænen ”De fire floder” (1665) på Piazza Novona.
Det er gratis at oprette en konto