HC Andersens fremtidsbillede, ”Om Aartusinder”, er et ret godt bud på nutidens verden i betragtning af hvor svært det er at spå om fremtiden. Som eksempel tænker jeg på den berømte engelske fysiker Lord Kelvin, som omkring 1900 kom med følgende udtalelser:
Radioen har ingen fremtid
Flyvende maskiner tungere end luften er en umulighed
Røntgenstråler vil vise sig at være bluf.
Lord Kelvin var ikke dum. Snarere tværtimod. Dette viser blot, hvor svært det er at spå om fremtiden. Der gik jo under 100 år efter tekstens tilblivelse, til man fløj over Atlanten, men alligevel er det da imponerende, at han kunne forestille sig, mennesket kom til at flyve 15 år før Wilbur Wright overhovedet blev født.
Imponerende er det også, at HCA har kunnet forestille sig den meget moderne rejseform, hvor unge tager på interrail; Europa set i otte Dage.”
Efter hans lille indledning, der fint overføres til den egentlige tekst ved at gentage sætningen: ”Om Aartusindeer komme de!”, fortælles der om, hvordan og hvor mægtigt Europas stolte mindesmærker, monumenter og naturfænomener stadig eksisterer. Han fortæller om, hvordan Amerikas ungdom rejser til Europa, som var det et forsøg på at finde deres biologiske rødder.
Herefter giver HCA en lang beskrivelse af de unge amerikaneres rejse gennem Europa. Han fortæller, hvordan de lander i England, nævner Shakespeare og andre ting, der er typiske engelske. Med en ironisk tone fortæller han, hvordan den travle ungdom har tid til at bruge en hel dag på England og Skotland: ”Saamegen Tid…” Som en undertone ligger der altså nu, at fremtidens unge er meget forjagede, og ikke tager sig tid til at fordybe sig. Måske var verden allerede begyndt at blive overfladisk da H.C. Andersen skrev denne tese om fremtiden i 1852? Turen går videre, og gruppen af unge amerikanere flyver videre ind over andre af Europas kulturrige lande, hvor de besøger historiske steder og mindes store kunstnere og ideologifædre.
Det er gratis at oprette en konto