I 1830 fortalte den danske forfatterinde, Thomasine Gyllembourg, historien om den lille Karen, som i høj grad afspejler romantikkens ånd.
Retningen for analysen er det sande og det ægte, fremfor det smukke.
Forfatterinden Thomasine Gyllembourg levede selv et liv, lidt atypisk for sin tid. Rammen for hendes forfatterskab byggede hun op om sin egen livshistorie, hvor hun forsøgte at skabe et nyt kvindeligt jeg og en ny kvindeforståelse.
Den Lille Karen er en klassisk novelle; det er en kort og episk tekst, der formår at fortælle en historie. Derudover er den socialrealistisk; gennem Den Lille Karen skildres emner som kærlighed og ægteskab i et realistisk sprog.
”Det gode, det sande og det skønne”, romantikkens dogme, har også sin tilstedeværelse i fortællingen. Karens livsforløb, som beskrives gennem novellen, kan perspektiveres til datidens romantiske udvikling.
Romantikken var en oprørsbevægelse mod den forudgående epoke; oplysningstiden. Karens voldsomme modgang i starten af og gennem novellen er en udviklingsrejse, som ender ud med det gode, det sande og det skønne i livet. – Familielivet med Hr. V.S og deres barn.
Gennem novellen søger Karen harmoni og sammenhæng, hvilket er meget tidstypisk for romantikken.
Det gode, det sande og det skønne, som gør Karen glad er hendes familie. Familie og ægteskab er et centralt tema i romantikken, men specielt indenfor Biedermeier stilen er familien i centrum. Stilen søgte det trygge og harmoniske, det private og hjemlige; indenfor hjemmets fire vægge.
Det er gratis at oprette en konto