Landbruget i Vietnam: udvikling og udfordringer

IndholdsfortegnelseLanbruget i Vietnam..........................................................................3Fra Store Landbrugskollektiver og Familielandbrugs...........3Ris ( Den Vigtigeste Afgroede)........................................................4Problemer i risdyrkning...................................................................5Andre afgroeder...................................................................................6Miljoe problemer ( I landbruget )..................................................6Husdyr.....................................................................................................7Vand og Skov ( Et Supplement )......................................................8

VietnamLandbruget i VietnamVietnams oekonomi vaekst har haft en stor betydning siden 1990’erne. 80 procent af befolkningen bor paa landet og er meget afhængig af landbrugsproduktionen. De enkelte landbrug er meget smaa, dyrkningsteknikkerne simple og udbytterne lave. Landbrugets bidrag til Vietnams bruttonationalprodukt udgør ikke mere end 26 procent.For foerste gang i 50 aar kan landet selvforsyne sig med ris. Produktionen af ris steg markant efter naturkatastroferne blev mere og mere sjaeldne ved oestkysten. Det er kun 10-12 aar siden vietnam ikk er blevet ramt saa haardt. I 1988 maatte Vietnam importere 336.000 tons ris. I dag er landet verdens anden stoerste eksportoer af ris med en aarlig eksport på tre til fire millioner tons.Risproduktionen enorme produktivitet og fremgang stigning har gjort befolkninges foedevaresikkerhed saarbar. Hungersnoed fremkommer fra forskellige steder i landet, og minskes naering er stigende. Cirka 40 procent af Vietnams boern er fejlernaerede. 14 millioner vietnamesere er truet af sult. Heraf bor 90 procent paa landet, hvor den gennemsnitlige aarlige indkomst er paa under 1000 kroner. Fra store til smaa (landbrugskollektiver og familielandbrugs)Den vigtigste aarsag til produktionsstigningen i 1990’erne var skifte fra planoekonomi til en mere markedsorienteret oekonomi.I stor udstraekning blev de gamle landbrugskollektiver oploest og afloest af smaa familielandbrug, som i dag er den oekonomiske enhed i Vietnams landbrug.Der eksisterer stadig nogle faa store landbrugskollektiver som er ejet af staten, men det er paa de mange smaa familielandbrug, at den vaesentligste del af landbrugsproduktionen er.Befolkningen paa landet er tilfredse med de aendringer, som de oekonomiskesystem har foert med sig. Landmaendene saetter pris paa, at det nu er dem selv, der har ansvar, at de ejer deres eget marker. Nu om dagen knokler de 10/7 og at deres arbejdsindsats i dag er stoerre, end da de arbejdede i de store landbrugskollektiver. Kommunerne staar ikke for landbrugsproduktion. Deres opgave er i dag at vedligeholde vandingskanaler og diger og at staa for landsbyens elektricitetsforsyning. Den seneste jordreform fra 1993 giver boenderne brugsretten til den jord, de faar tildelt af deres kommuner i op til 20 aar. Jorden kan udlejes, gaa i arv eller bruges som pant, men den er stadigvaek statens ejendom. Ris Ris udgoer cirka 90 procent af kornproduktionen i Vietnam og daekker 77 procent af det opdyrkede areal.Stort set alle landmænd dyrker ris, som er vietnamesernes vaesentligste ernaeringskilde. Paa landet spiser de fleste familier ris tre gange om dagen. Vietnameserne spiser cirka 240 kilo ris om aaret, mens en europaeer i gennemsnit spiser tre kilo.Den stoerste risproduktion finder sted i Mekongflodens delta i syd og i Den Roede Flods delta i nord. Det naeringsrige vand fra floderne anvendes til kunstvanding af risen, som altid har været den vigtigste afgroede i Vietnam. Kanalsystemer gaar igennem landet fra de store floder og giver basis for risproduktionen i lavlandet. I hoejlandet dyrkes risen på terrasser, hvor dyrkningen i hoej grad er satset paa den naturlige nedboer.De fleste landmaend dyrker to risafgroeder om aaret. Nogle steder er det endda muligt af dyrke tre afgroeder om aaret.Paa de smaa familielandbrug er risdyrkningen lavteknologisk. Efter hoest ploejer maendene stubmarken med en plov trukket af en vandboeffel eller okse. Kvinderne saar i foerste omgang risen taet i udplantningsbede. Derefter skal markerne vandes. Hvor det er muligt, grave saa der hul i de lave diger, der omgiver markerne, saa vandet kan loebe ind via kanaler omkring. Hvis det ikke er muligt, er der ikke andet at goere end at oese vand ind paa markerne. Det sker med haandkraft enten ved hjaelp af spande eller ved hejsesystemer.Naar de lysegroenne risspirer er cirka en maaned gamle, hoester kvinderne dem i smaa bundter, som de derefter udplanter i raekker i de vaade marker.Naar risen bliver gyldne skal markene draenes, og efter nogen tid er risen klar til hoest.Saa maa kvinderne ud i markerne for at hoeste risen med et lille gammeldags segl. Taerskningen foregaar enten med smaa maskiner, hvor kernerne slaas af mod en roterende tromle eller ved haandkraft. Efter det bliver det lagt haengt til toerre, mens halmen spredes ud paa gader og strawder for at blive toerret.Alle dele af risplanten bliver udnyttet. Selve kernen afskalles, koges og spises, men den bruges også til at brygge oel og braendevin. Derudover bruges kernerne til kiks og morgenmadsprodukter. Rishalmen bruges til kurve, maatter, hatte, braende, foder til dyrene, mursten og papir, mens skallerne bruges til emballeringsmateriale, braende og meget mere. Intet gaar til spilde.Problemer i risdyrkningenHøstudbyttet af ris er cirka fire tons per hektar. Det er op gennem 1990’erne steget med mere end 30 procent. Stigningen i risproduktionen har betydet, at Vietnam i dag er verdens anden største eksportoer af ris. Eksporten sker hovedsagligt til andre lande i Asien, til Mellemoesten og til Vestafrika.Kvaliteten af vietnamesisk ris er daarlig, og landet har svaert ved at opfylde eksportmarkedernes kvalitetskrav. Risen er meget uensartet med mange knaekkede kerner. I mange andre steder er kvaliteten saa ringe, at den slet ikke kan sawlges på verdensmarkedet, og bonden maa sinke den billigepris til endnu billigere.Der er mange ting som er aarsagen til at kvaliteten er saa daarligt. Der er mangel paa ordentlige toerrings- og oplagringsmuligheder efter hoest. Rismoellernes udstyr til afskalning og polering af risen er i en elendig form. Mange kerner knaekker undervejs.Ud over adgang til hoejtydende kvalitetssorter og bedre dyrknings- og forarbejdningsteknikker handler det i hoej grad ogsaa om uddannelse og raadgivning af landmaendene. Hovedparten af Vietnams boender har ingen landbrugsmaessig uddannelse. De klarer deres dyrkning paa, hvad de har laert af deres foraeldre og raad fra de lokale myndigheders landbrugsraedgivere. Den manglende faerdighed betyder, at det er svaert for boenderne at komme frem med deres produkter. Det meste transporteres i fragtbaade paa kanalerne. Men selv om bedre forarbejdnings- og oplagringsteknikker og kvaliteten af Vietnams ris blev forbedret, er vejen til en større og mere fri eksport til verdensmarkedet vanskeligt. Pga. Kvotesystemet er det svaert for eksportsystemet til at funkle.