Den 26. februar måtte Irene Holm opgive sin udsigtsløse kamp mod den gigt, igennem de sidste 13 år efterhånden tappede de sidste kræfter ud af et menneske, der ellers havde flere ressourcer, både fysiske og menneskelige end de fleste har.
Med Irene Holms bortgang mistede Det kgl. Teater en af sine tidligere mest hengivne dansere. Hun blev optaget i 1848. Der dansede hun til gigten fik overtaget hende i dansen, og hun måtte stoppe på det Kgl. Teater, inden hun nogensinde fik danset en solo. Efter hendes stop på det Kgl. Teater måtte hun rejse rundt i landet, og undervise børn. Altid med et smil på læben, og altid rar overfor dem hun mødte.
For mange af de som kendte Irene Holm, var hun altid fuldt af energi og drømte sig dybt ind i balletten, selv efter hun var stoppet på det Kgl. Teater. Hendes tanker var ofte på ”Det der ovre.” Hvor hun læste ofte ”Berlingske” hvor hun kunne læse om anmeldelserne og de næste ballet opførelser der var i fremtiden. Hun drømte ofte om at slå sig ned og stifte familie, men mødte aldrig mand, der kunne opfylde hendes krav, mens hun var i giftealderen. I en lille jysk by langt mod vest mødte hun grovsmed – Søren Hansen, hvis kone var gået bort for 4 år, før han mødte Irene Holm. Hos ham endte Irene Holm med at tilbringe sine sidste 2 år af sit liv. Hun nød hvert et øjeblik hun tilbringte med Søren, og når hun underviste. Irene Holm var en ”figther” en der ikke gav op. Selvom det gik ned af bakke for hende, blev hun ved med at holde hovedet højt.
Det er gratis at oprette en konto