Henrik Jensen præsenterer os for det mere eller mindre selvopfundne udtryk: en offerstrategi. Han mener, at vi lever i ofrets århundrede, hvor det er positivt, at være et offer, hvor man direkte eller indirekte skal finde sin offerrolle og lægge en offerstrategi. Det er altid mere belejligt at sende bolden videre og skyde skylden på en anden. Henrik Jensen sætter spørgsmålstegn til, hvorfor det pludselig er blevet legalt at stille sig op som offer, og hvad der er blevet af hæderligheden. Problemet er jo, at alle kan sætte sig i offerposition, og ingen tager skylden på sig, og det dyrker og elsker medierne i stor stil i forskellige udsendelser.
”Hvorfor lige mig? Jeg er jo kun et menneske” er en udtalelse, som er guf for en journalist. Henrik Jensens kronik handler om, hvordan offeret konstant er i søgelyset. I medierne gælder det om, at finde den almindelige borger der gerne vil udlevere sig selv og sine ulykker, som han/hun har været offer for. Det er aldrig ens egen skyld, men det er altid de andres. Ifølge H. J handler det mere om følelser og medlidenhed, end det handler om at tage ansvaret på sig. Vi møder ikke nogle oprejste eller ansvarlige mennesker i medierne. Faktisk er der flere journalister, der specialisere sig i at finde offeret. Alle kan jo blive gjort til ofre, det gælder bare om at finde den rette vinkel, grund eller noget eller nogen at skyde skylden på.
Det er gratis at oprette en konto